lørdag den 5. januar 2013

Det feminine

Det feminine aspekt som I kalder det. Kan genkendes på dets utvetydige uendelighed. Der er ingen grænser i det feminine. Det opleves som uendeligt og omsorgsfuldt og healende. Med det feminine forstås det som er. Det som skaber. Det som omfavner. Det som gror. Det som skaber vækst. Det som lykkes. Det som går fra tankeform til fysisk manifestation.

Det feminine er et udtryk for den kraft som skabte jorden og væsenet mennesket. En manifestation af en fysisk virkelighed som ånd kan indtrænge.

For kvinden at lære hvad det feminine er, bør hun kigge ind i sig selv og blive stille. Hun bør tune ind på det levende i hende. Det som kan skabe liv. Det som ønsker at skabe og manifestere - ikke kun bryde sammen.

Det feminine i kvinden kan også opleves som en energi, der vil noget. En energi som vil skabes. Som vil opleves. Som vil udfoldes. En energi som vibrerer og er levende og omsorgsfuld, for det den vil skabe. Det feminine vil altid skal med det godes hensigt. Omend der ikke findes godt eller ondt så vil den menneskelige hjerne kun forstå denne dikotomi.

En god meditationsøvelse for kvinden er at fokusere på underlivet. Mærke energien i underlivet. Det kræver dog, at du ved, hvor den er, og hvordan den føles. Den føles som et lille hulrum. En Hule hvor alt kan skabes. En hule hvor der er et lille værksted af alkymi i gang hele tiden. Et sted hvor alt kan skabes. Det feminines visdom ligger i, at det kan omfavne og gabe over meget. Det kan rumme uendeligt. Det kan skabe uendeligt. Det kan nære uendeligt. Det er en cirkel, der aldrig slutter. En cirkel af død og ødelæggelse og af fødsel og vækst. Det er sådan det er. Sådan sker det også i vores krop.

Det feminine aspekt vil kun een ting, og det er at skabe helhed. Det vil omfavne det som er afstumpet, og det vil heale det. Derfor er kvinder kendt for deres omsorg. De har en naturlig evne til at samle og heale mennesket. Denne energi vil gerne udtrykkes på mange forskellige måder, og det er op til den enkelte kvinde at finde ud af, hvordan hun vil udtrykke den feminine energi i hende. Hvordan tolker hun energien i sin livmoder? Hvordan tolker og læser hun fremdriften af energi, der vil manifesteres i hende? Hvordan skal hun tjene det feminines energi?

Ligeledes kan man sige om det feminine, at det er der for at skabe det, som vi kalder enhed. Det vil og skal i sin energi altid gå i den retning. For jorden er et. Mennesket er et. Det er derfor, at vi kalder det, den feminine tidsalder når fokus er på enhed og fællesskab. Enheden minder os om at vi alle er ens. At vi alle ånder den samme luft. At vi alle drikker det samme vand. At vi alle har behov for mad for at vores kroppe kan overleve. Mad som kommer fra denne jord. Så moderjord giver i princippet nærring til sig selv ved at mennesket kan spise af jorden. Der er ingen adskillelse mellem mennesket og jorden. DET er en illusion. Vi består af de samme atomer og partikler. Den eneste forskel er den bevidsthed med hvilken, vi er i disse atomer og partikler. Ellers er vi ens. Det kan bevises på een enkelt måde: når du lever så ånder du den energi ind som du skal bruge for at kunne forblive i live i din krop. Dine lunger indtager ilten og omdanner den til den nærring som din krop har brug for at ilte dit blod. Det er vigtigt at forstå, at den nærring også kommer fra den jord, som du træder på. Også jorden ånder og bruger den ilt som dine lunger bruger. Planter kan ikke leve uden ilt. Ellers dør de. Så der er nogle helt basale principper på spil, når det er vi skal forstå, at vi i samspil med jorden bruger de samme kemiske molekyler. Vi er bare i forskellige former og afarter af dette.

Det feminine vil opleves og skabes. Det feminine vil ses. Det feminine kan heale og skabe helhed. Gå på opdagelse i din indre feminine energi. Kald på den i dit indre. Søg den. Mærk den. Jorden har behov for healere der tør stå ved det feminine helhedsskabende og enhedssøgende. Det som er vidnet på vores fælles afstedkomst. Det som kan minde mennesket om, hvor det kommer fra. Få det til at vågne i det og forstå naturligheden og øjensynlighedens i det.

Det vil være som en svag drøm eller et minde for mange. De vil opleve det som en genkendelse af noget de kender. De kan dog ikke sætte ord på det. Det er okay. Et frø er plantet. Der skal være så mange på jorden, som kan vække disse minder i mennesket. Som tør repræsentere det minde. Kropsliggøre det feminine enhedsprincip ved at manifestere den energi det feminine vil ud med via lige præcis den unikke kvindekrop. Så lyt og tag noter. Søg at forstå og genkende den, når du tager kontakt til den. Den vil opleves og manifesteres.

onsdag den 2. januar 2013

Ensomhed

Ensomhed er en svær størrelse for mennesket. Dets ultimative frygt for at blive ekskluderet permanent fra flokken.

Det er ikke svært at være ekskluderet, for energien vil altid bevæge jer hen mod at finde nogen, som ikke ekskluderer jer. Sådan er I mennesker indretttet. Så frygt ej ensomheden. Den er der blot for at dirrigere energien i dig et andet sted hen. Intet er bestandigt. Lige så vel som at de mennesker, som du har omkring dig ikke er bestandige, lige såvel er fraværet af mennesker heller ikke bestandigt. Alt er levende og i udvikling i spiraler ud og ind.

Så frygt ej ensomheden. Den er ikke sand, for alt er i bevægelse og alt bliver født og dør hele tiden.

Samtalen om livet og døden og hvad der giver livet mening inden vi dør indbefatter ofte, at vi skulle have brugt mere tid på dem, vi har kær samt holde fast på venner. Det er ikke berettiget. Du handlede ud fra den evne du havde til at relatere på det tidspunkt i det nu, så hvis du ikke var god til det dengang mens du levede livet, så ville du heller ikke kunne det, hvis du fik muligheden for at udskyde døden. Mennesket kan sagtens transformere sig og ændre sig med sin vilje. Ja det er sandt. Det er blot ikke dødens snærende bånd, som vil vække dette i mennesket. For at mennesket virkelig kan lære at relatere og få sunde forhold, som gør at ensomheden aldrig bliver et issue i sø og ebbe af mennesker, der kommer ind og ud af ens liv, skal man kunne holde sig hjemme hos sig selv og forstå, at man aldrig er alene. Vi er alle forbundet kosmisk. Så ja du kan ikke altid få en fysisk manifestation af dette, men du vil altid have en åndelig kontakt til dette fælleskab. Det er der ALTID. Alt du behøver er at tænke tanken om, at I er forbundet, og så har du forbindelsen.

Så næste gang du føler dig ensom, så tænker du blot tanken om, at I alle er forbundet, dig selv inkluderet.

I denne forståelse bliver det lettere og mindre smertefuldt at lade folk forsvinde ud af ens fysiske liv. Det er okay, for så kommer nogle nye ind. Et menneske forlader aldrig dit liv uden årsag. Der vil altid være et element af, at noget energetisk har rykket sig mellem jer. I er på forskellige vibrationsniveauer, så det er naturligt for jer at skilles. Sådan skal det være. Det er unaturligt for din krops energi at forblive i det. Aldeles unaturligt.

Så giv slip på de mennesker, du krampagtigt holder fast i, og flyd med i energien mellem jer. Oplev den, sans den og turde undersøge den. Hvad gør den ved dig? Hvad vækker den i dig? Hvad gør den for dig? Hvor vil den rykke dig hen? Hvilke tanker får den dig til at tænke? At du ikke er  god nok? At du har gjort noget galt? At det er din skyld? At du har jaget dem væk med din opførsel? På sin vis er det jo korrekt, men det er sådan det skal være. Du matcher ikke længere med personen, så derfor vil naturen naturligt afstøde det, som en blomst ville afstøde et insekt der ikke ville den godt.
Det er NATURLIGT at menneskelige relationer bevæger sig i ebbe og flod. Turde være i det. Vær nysgerrig. Der er meget lærring i den proces.

Elsk dig selv og den kilde du kommer fra. Du er Guddommelig og vi ønsker dig en fantastisk rejse ind i ensomheden og det at slippe relationer, der ikke tjener jer længere!