fredag den 13. april 2012

Opnåelse af det rigtige

Kære alle

Idag vil jeg fortælle jer en historie om Charlotte. Charlotte vidste ikke hvad hun ville med sit liv, og søgte og søgte efter svar på, hvad der kunne give hendes liv fylde og mening. Hun ledte her og hun ledte der. For blot at lede efter noget, som hun når hun fandt det, ikke viste sig at være det, som hun ledte efter i første omgang: lykken. Det lyder som en historie eller et eventyr som I kender. Og det er fordi dette indgår i mange menneskers fabel. For I er som fabeldyr - i fuld evne til at tranformere jer til noget som energimæssigt ringer med den frekvens, som passer til den krop og den livssituation her på jorden, som I er i lige nu.

Til tider vil I huske på at livet er en fabelfortælling. At livet kan transformeres. At virkelighed kan transformeres, men I glemmer også ofte. I glemmer at I er transformationen og det der forhindrer transformationen. Det er det, som er så genialt. Det er lige som de kinesiske film, eller eventyrfilmene hvor man finder nøglen eller den sidste post inden verden kan reddes. Og det er så smukt for det er så sandt. Mest smukt er det fordi mennesket har denne viden i sig selv lige så vel, som de har evnen til at glemme den. Den er der, og så er den der ikke. Som en drøm I kan huske lidt fra. Mennesket er fyldt med så mange aspekter om livet og forståelsen for denne energetiske verden, at det til tider bliver for meget. Det er derfor meditation er så essentiel for jer. Det er der I husker, hvem I er. Det er der, hvor I finder ud af at I har nøglen, men I vil ikke vide af det, for det ville være for let. Livet skal være svært. Der skal ledes, og gøres, og frustrationer og følelser skal føles. Det er det I tror det handler om, men det er det ikke. Det handler om at forstå, at I skal huske hvem I er ved være i det I ikke er. I er livet. Følelser er døde. Blot illusioner. Illusoriske fragmenter I jeres verdensbillede. I tør ikke være i det simple, for så ville I føle, at I mistede jeres eksistensgrundlag - lidelsen. I VIL gerne lide. I VIL gerne forblive i følelserne, som I kan iklæde jer efter godt befindende. Så der ligger en navlestreng her som skal klippes til disse følelser. Vil I mærke hvad kærligheden er, hvem I eller du er, så skal du klippe den navlestreng. Vi er i en tidsalder (som I kalder det, men vi er nærmere set et energetisk vibrationsniveau), hvor menneskeheden er blevet i stand til at omfavne denne viden, som jeg giver jer her. I har vandret om den varme grød længe nok. Nu er det tid til at forstå, at I ikke har brug for at identificere jer med følelserne længere. De kan ikke længere supportere jer, i det I er klar til at omfavne energetisk.

Så hvordan klipper I navlestrengen?
1.) Forstå i jeres hjerner at I skal klippe strengen fordi I ikke kan bruge dem længere ( I har nået den øverste sværhedsgrad og er nu i mål...der skal ikke kæmpes mere - I/du er der).
2.) Navlestrengen til følelserne findes i det simple trick, der hedder således: saml alle krafter til at forstå og sanse den 6. sans som I/du kan fornemme bestemmer, når hjernen er slået fra dvs. du følger din intuition - intuitionen er ven med kærligheden - det er kærlighedens lakaj og de er i en frygtelig fantastisk team sammen i tjenesten om at få jer mennesker til at forstå, at der er noget mere til livet end blot logik og beviser.
3.) Energetisk kan du lave øvelser for dig selv, som vil støtte dig i at klippe strengen til følelserne. Du kan sætte dig og meditere på hvorledes rosen mister sine blade. Se rosen for dig og hvordan rosen mister sine blade, når vinteren kommer, men hvis du ser det for dig, så kommer rosen tilbage igen og blomstrer og mister sine blade igen. Dette er Gud i blomsten. Kærlighed. Uudtømmelig intelligens. Og det der skal til er nogen gange at jorden skal gødes for at rosen kan udleve sin rytme på bedste vis. Sådan er det også med dig. For at du kan leve frit og flyde som en å, så skal du forstå, at du lige som rosen har Gud inde i dig. Gud i dig gør det muligt, at du kan være i kroppen, at cellerne dør og nye bliver skabt, at din krop ældes eller fornyes, at du kan smile og at du kan græde. Alle disse levende processer, som er igang med at få dig til at blomstre, er Gud. Du har processer helt lig rosen. Og er rosen ikke smuk ligegyldig hvad? Rosen blomstrer altid i vores tanker selvom den er uden knopper og blot er en gren eller stilk. Du er også altid i blomst. Det er kærligheden i dig. Hvordan kan du ikke have lyst til at være bevidst om, at du er i blomst? For du har svært ved at tro på det JA. Dog ved du, at du har et svagt minde i dig om at dette er sandt. Hold fast i det minde. Mærk det!!! Mærk det!!!
4.) I skal ikke have for mange punkter, men et sidste punkt til at klippe navlestrengen er at angsten for at klippe den, kan være den største forhindring i sig selv. Det er snedigt fundet på af skaberen, men når du er bevidst om dette, og husker på det så ved du, hvor du skal lægge din energi.

Det er alt for mig for nu.

Hav det bedste i jer fremme så alle kan se det. Husk at du altid er i blomst lige som rosen.

Kærlige brødfødte og angste mennesker, jeg holder jer i min favn og forsikrer jer om at livet er en dejlig dans på roser - det er alt hvad jeres vildeste fantasi kan forestille jer og mere til.

I kærlighed og glæde og vished om at I er parate til at tage denne viden til.
Sara

onsdag den 28. marts 2012

Usikkerhed i udgivelsen af kærlighed

Normalt tror I at kærlighed skal gengives og tilgives. Det kan jeg godt forstå, men i denne lektie vil jeg fortælle jer om hvad gengivelse gør. Når i gengiver, og her må jeg vidst hellere forklare, der går I hen og bliver en replikator af det som I ser; I gengiver. Det er ikke det kærlighed er. I skal ikke kopiere eller gengive det I tror er kærlighedstilkendegivelser i andre mennesker eller i partnere. Kærlighed skal ikke gengives eller replikeres fra andre mennesker. Kærlighed er og skal væres og åbnes som en blomst eller en lille pakke. Kærligheden er fin og skal ikke opfindes i den synlige menneskelige verden af sanser. Mærk efter. Du vil opleve at der er sanser ud over kroppens sanser. Noget ekstra: en 6 sans om du vil. Led efter den i din hverdag og vær med den. Den udpakning er subtil og ikke brutal som barnet, der grådigt pakker gaver ud juleaften. Kærligheden er så subtil, fin og nuanceret energi, at I mennesker til tider har behov for at forholde jer stille og i ro, for at kunne mærke den i jeres hverdag, hvor I bruser hovedløst frem. Kærligheden er enkel og delikat. Et lækkert forarbejdet stykke chokolade med så fine smagsnuancer, at du kan gå på opdagelse i smagsuniverset i flere dage og blive ved med at opdage. Således er det med kærligheden. Den skal opleves med den 6 sans. Åben op for den 6 sans ved at vedkende dig at du har en til at starte ud med. Derefter kan du begynde at øve dig i at mærke den, når du opdager, at du har lyst og tid til at udforske den. Så lyt, mærk, føl...men vid at det blot er sanser, der hjælper dig på vej til at mærke den 6 sans. God fornøjelse.
Af hele hjertets magt og overflod, hilser jeg jer alle og tilkendegiver, at jeg er I jer, og I i mig.
Sara

mandag den 5. marts 2012

Praktisk måde at søge indad

Kære alle
Jeg er blevet bedt af Anita om at give et værktøj eller en retning på hvordan I skal gøre, når I skal lede indad, og her kan jeg fortælle jer, at der ikke findes ET værktøj eller EEN retning. I er alle sammensat på forskellige måder, og forstår dermed jerselv på forskellige måder. Een ting jeg kan sige jer, som er general og som vil hjælpe jer alle, er at det er godt for jer, når I lukker øjnene at forestille jer at I er månen, der ændrer sig i cycli. Det er så bastant jeres sind og sjæl og legeme er sat sammen. Legemet er dermed altid ændrende. Altid igang. Herindefor lever jeres sjæl og jeres sande Gudsfornemmelse. Undersøg den månelignende cycklus, der findes I jeres krop og I vil begynde at forstå mekanismerne i jeres sjæls samarbejde med kroppen og sindet.
Vh. Sara

Tantra og lyset

Kære alle

I interesserer jer alle for tantra, og lyset i den energi som tantraen prædiker.

Det forstår jeg og respekterer jer, men pas på at I ikke fordækker jer i en illusion om en løsning et facit. Der er ingen løsning eller facit men en fornemmelse for helets sammenhæng. Det jeg forstår ved helets sammenhæng er den forståelse for alt, som er nødvendigt. Forklaringen er ikke tydelig men det er fordi der ikke er noget, der kan beskrive det. Det skal fornemmes og sanses. Det er derfor I fik sanserne.

Tantraen kan få jer til at vågne op til en ny verden og en ny forståelse, men den har ikke facit. Det er blot endnu en vinkel på den virkelighed, som I oplever her på jorden. Jeg forstår, at I vil det hele og undersøge det hele og forstå det hele, men det er somom I aldrig bliver tilfredse. jeg kan jo mærke det på Anita, som på trods af at hun får svar fra een side stadig søger en anden, og dermed aldrig bliver tilfreds. Sagen er den at svaret bunder I jeres egen søgen i jer selv. De retninger som I undersøger, er jo resultatet af mange menneskers søgen og undersøgelse af sandheden. Yogaen der har indgangen til det guddommelige gennem kroppen og livets cyclus, og jødedommen som søger at finde svarene i den afholdelse, som består i deres fasteritualer. Det er alt sammen trial and error. Det er derfor, der er så mange religioner og trosretninger - alle et forsøg på at forstå Gud - jer selv. Det er jo egentlig ret paradoksalt, men det er sådan det er. Så i stedet for at lede udenfor jer selv, så kig ind i jer selv i jeres sjæl og se hvad der kommer ud af det. Måske er det en helt 20 måde at anskue livet og Gud på. Få inspiration til hvad andre har gjort men kig indad - måske finder I noget nyt!

Nu undrer du dig måske over, hvad dette har med Kærlighedsskolen at gøre, men fortvivl ikke for det er netop søgen indeni jer selv, som vil vise jer hvad kærlighed er. I kalder det "vejen til glæde og lykke" og "vejen til kærlighed". Der ER ingen "vej". Den er der lige nu, men med jeres nuanceret evne til at forstå i den to-dimensionelle verden, så er det svært for jer at forstå, at I kan bryde denne begrænsning og få adgang til helt andre aspekter af jer selv og livet her på jorden.

Kærligheden er i det, at I udtrykker jer uden at have grobund i noget allerede eksisterende. Det som I kan bidrage med kommer fra kærligheden og livet. Led efter det, og I vil blive overrasket over hvad I vil finde!

Sara

tirsdag den 28. februar 2012

Nuets kraft og kærlighed

Kære alle
Når man taler om nuets kraft, taler man også om kærligheden. Nuet er kærlighed. Det kan ikke gentages for ofte, for I mennesker har det med at glemme, fordi I fortaber jer i jeres tanker og følelser. Så hermed: nuet er kærlighed, du er kærlighed - ingen forskel. I nuet er alt stille i kærlighed er alt stille. Du er bare, og åben for altets væren. Du skal forestille dig at du allerede er kærligheden i din energifrekvens. Som alt andet hård t og blødt, så er det svært at skelne til tider, hvad der er hvad, men når du mærker efter ved du godt, hvad det handler om. Kærlighedens væsen kommer altså ikke i alle mulige former og farver. Nej den er bare. Altid til stede, altid nærværende i det nu, du er i. Når vi taler om parforhold og kærlighed, så er kærligheden der altid. Ligegyldig hvor dum, han/hun er, så er kærligheden der altid. Din programmering af følelser og tanker gør at han/hun er dum. De er IKKE dumme. Din programmering skal opdages så du kan være i nuet og dermed være i kærligheden. Selvet forstår ikke at det skal omprogrammeres, det skal sandheden i dig opdage, at den skal gør. Dit højere selv er det, der vil få dig til at indse disse ting, så fortvivl ikke. Du har alle værktøjerne. Du skal bare turde være stille og lytte til kærligheden. For den er der hele tiden. Den er der for at blive opdaget af dig, så du kan forstå, at den aldrig var rejst bort. Den var der igennem alle skænderierne, mens du var aller mest nede og livet havde givet dig en ordentlig omgang, og den var der, da du troede at depressionen var nær, og at du var dine følelser. Kærligheden var der hele tiden for dig at opleve og være og mærke. Den er der altid. Du kan jo prøve at mærke efter hvad kvaliteten af det jeg skriver til jer gør ved jer? Giver det mening i dit indre? Forstår du med kroppen hvad kærlighedens essens er? Den er ikke foranderlig - din forståelse for den er. Det vil sige, at de følelser og programmeringer du har omkring kærlighedens væsen er der til at forandre. Følelser og tanker er som et slør hen over kærlighedens væsen - en skulptur og et kunstværk som skal vises frem med al dens skønhed. Vis den frem. Turde være med den selvom du er bange for at den eller du går i stykker. Tænk på hvad kærlighedens væsen har drevet folk til at gøre. Moder Teressa er en god figur. Nelson Mandela var drevet af kærlighed til sit folk. Fordi man er i kærligheden og nuet betyder det ikke, at man er svag. Det er en vesterlandsk programmering, som jeg gerne vil hjælpe med at komme lys og bevidsthed på. Vi skal forstå, at det ikke handler og stærk svag i denne verden. Det er for ensidigt. Eller tosidigt. Verden vi lever i er flersidig hvis vi tør åbne op. Så er du åben for at se ting fra flere sider? Er du åben for at forstå, at dit liv og din forståelse for livet i hverdagen i denne verden kan åbne sig op endnu mere, hvis du tager denne viden, som jeg har givet dig til dig? Jeg håber det, og har kærligheden til dig og din proces i det.
I lyset er kærligheden.
Sara

søndag den 19. februar 2012

Bevidst og ikke-bevidst

Kære alle
Jeg er blevet spurgt til hvordan bevidsthed og ikke bevidsthed hænger sammen med snakken omkring 2,3,4,5,6,7 dimension. Alt dette er ikke sandt. Når du er bevidst uden følelsers eller tankers indtræden er du bevidst og i kontakt til altet. Når du har nået et frekvensniveau af forståelse og bevidsthed begynder du at forstå altssammenhæng. Energiernes sammenhæng, dit værens sammenhæng, Ego'ets plads i menneskets krop osv.
Sara

lørdag den 18. februar 2012

Tumulten i det indre

Kære alle
Så er jeg retur med mere godt om kærlighed. Mit indlæg hedder tumulten i det indre, fordi mange ikke forstår kærlighed pga tumulten i det indre. Det er de såkaldte følelser og tanker, der går ind og forvirrer jer på et højere niveau, med det menes at I går ind i følelserne, og tror de er jer. I tror også at kærlighed er følelser. Det er det også, men ikke på den måde, som I tror. Så det der sker nu, er altså at I tror en masse ting på baggrund af overbevisninger om, hvad der foregår inde i jeres indre. I virkeligheden er det jo den manglende evne til virkelig at forstå, hvad der foregår i jeres indre, der er problemet. I forstår det ikke. I sær ikke de fysiske stoftætte følelser, som dominerer jeres sanseverden af især følelsen af smerte, noget ubehageligt. Det der gør jer i dårligt humør. Nerveender der taler til jer. Den manglende forståelde for, at i er vibrerende energi gør også, at I havner i denne tumult. I må forstå, at verden ikke er skruet sammen på den måde, som i går undt og tror. Det jeg er igang med, er at omprogrammere jeres tankesystem til at kunne indebære mere ende det kan lige nu. I skal udvide jeres horisont. Forstå at hverdagen er nu, og det er eventyret og de vilde oplevelser livet giver jer også. Det kan være følelsesmæssige oplevelser, synsmæssige oplevelser, lugtemæssige oplevelser og lydmæssige oplevelser osv. Alle jeres sanser er på spil. Alle disse sanser er aktive i jer for at kunne sanse jeres verden her på jorden. Lad os lege at I ikke havde sanserne, hvad så? Så ville I ikke kunne lytte, føle eller lugte ting. Livet på jorden ville være kedelig eller man kan nærmere sige, at evnen til at opleve ville være meget svær. Det er derfor I har disse sanser. De skal hjælpe jer med at opleve her på jorden og få jer til at udfordre det I ikke er dvs. tanker, følelser. Derfor har vi også udstyret jer med den forbindelse I har til det højere. Den tråd som gør, at I hele tiden har en lille hukommelse om noget bestandigt. Noget evigt. Følelsernes virak og tumult forvirrer jer derfor meget i at mærke det evige i jer - kærligheden. Kærligheden som er af en størrelse og karakter, som ikke helt kan forståes med sanserne. Ja det resulterer i medfølelse og i taknemmelighed, men det er kærlighedens væsen som resulterer i dette. Taknemmelighed er ikke kærlighed uden forståelsen for kærlighedens væsen, og ligeledes er kærlighed til et andet menneskes lys ikke kærlighed, hvis det ikke har grobund og forankring i det evige. Så ligegyldig hvad mennesket gør ud fra sine sanser, vil de aldrig være fra kærlighedens sted, hvis ikke det har afsæt i det evige. SÅ næste gang du sanser kærlighed, så prøv at mærke efter, hvor det kommer fra? Har sanserne grobund i følelser? Eller har de afsæt i noget evigt?
Jeg takker herfra, og glæder mig over jer kære lysvæsener, som vil tage imod min læring.
De bedste lyshilsner og kærlighedssprøjt fra kosmos.
Sara.