onsdag den 2. januar 2013

Ensomhed

Ensomhed er en svær størrelse for mennesket. Dets ultimative frygt for at blive ekskluderet permanent fra flokken.

Det er ikke svært at være ekskluderet, for energien vil altid bevæge jer hen mod at finde nogen, som ikke ekskluderer jer. Sådan er I mennesker indretttet. Så frygt ej ensomheden. Den er der blot for at dirrigere energien i dig et andet sted hen. Intet er bestandigt. Lige så vel som at de mennesker, som du har omkring dig ikke er bestandige, lige såvel er fraværet af mennesker heller ikke bestandigt. Alt er levende og i udvikling i spiraler ud og ind.

Så frygt ej ensomheden. Den er ikke sand, for alt er i bevægelse og alt bliver født og dør hele tiden.

Samtalen om livet og døden og hvad der giver livet mening inden vi dør indbefatter ofte, at vi skulle have brugt mere tid på dem, vi har kær samt holde fast på venner. Det er ikke berettiget. Du handlede ud fra den evne du havde til at relatere på det tidspunkt i det nu, så hvis du ikke var god til det dengang mens du levede livet, så ville du heller ikke kunne det, hvis du fik muligheden for at udskyde døden. Mennesket kan sagtens transformere sig og ændre sig med sin vilje. Ja det er sandt. Det er blot ikke dødens snærende bånd, som vil vække dette i mennesket. For at mennesket virkelig kan lære at relatere og få sunde forhold, som gør at ensomheden aldrig bliver et issue i sø og ebbe af mennesker, der kommer ind og ud af ens liv, skal man kunne holde sig hjemme hos sig selv og forstå, at man aldrig er alene. Vi er alle forbundet kosmisk. Så ja du kan ikke altid få en fysisk manifestation af dette, men du vil altid have en åndelig kontakt til dette fælleskab. Det er der ALTID. Alt du behøver er at tænke tanken om, at I er forbundet, og så har du forbindelsen.

Så næste gang du føler dig ensom, så tænker du blot tanken om, at I alle er forbundet, dig selv inkluderet.

I denne forståelse bliver det lettere og mindre smertefuldt at lade folk forsvinde ud af ens fysiske liv. Det er okay, for så kommer nogle nye ind. Et menneske forlader aldrig dit liv uden årsag. Der vil altid være et element af, at noget energetisk har rykket sig mellem jer. I er på forskellige vibrationsniveauer, så det er naturligt for jer at skilles. Sådan skal det være. Det er unaturligt for din krops energi at forblive i det. Aldeles unaturligt.

Så giv slip på de mennesker, du krampagtigt holder fast i, og flyd med i energien mellem jer. Oplev den, sans den og turde undersøge den. Hvad gør den ved dig? Hvad vækker den i dig? Hvad gør den for dig? Hvor vil den rykke dig hen? Hvilke tanker får den dig til at tænke? At du ikke er  god nok? At du har gjort noget galt? At det er din skyld? At du har jaget dem væk med din opførsel? På sin vis er det jo korrekt, men det er sådan det skal være. Du matcher ikke længere med personen, så derfor vil naturen naturligt afstøde det, som en blomst ville afstøde et insekt der ikke ville den godt.
Det er NATURLIGT at menneskelige relationer bevæger sig i ebbe og flod. Turde være i det. Vær nysgerrig. Der er meget lærring i den proces.

Elsk dig selv og den kilde du kommer fra. Du er Guddommelig og vi ønsker dig en fantastisk rejse ind i ensomheden og det at slippe relationer, der ikke tjener jer længere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar