tirsdag den 28. februar 2012

Nuets kraft og kærlighed

Kære alle
Når man taler om nuets kraft, taler man også om kærligheden. Nuet er kærlighed. Det kan ikke gentages for ofte, for I mennesker har det med at glemme, fordi I fortaber jer i jeres tanker og følelser. Så hermed: nuet er kærlighed, du er kærlighed - ingen forskel. I nuet er alt stille i kærlighed er alt stille. Du er bare, og åben for altets væren. Du skal forestille dig at du allerede er kærligheden i din energifrekvens. Som alt andet hård t og blødt, så er det svært at skelne til tider, hvad der er hvad, men når du mærker efter ved du godt, hvad det handler om. Kærlighedens væsen kommer altså ikke i alle mulige former og farver. Nej den er bare. Altid til stede, altid nærværende i det nu, du er i. Når vi taler om parforhold og kærlighed, så er kærligheden der altid. Ligegyldig hvor dum, han/hun er, så er kærligheden der altid. Din programmering af følelser og tanker gør at han/hun er dum. De er IKKE dumme. Din programmering skal opdages så du kan være i nuet og dermed være i kærligheden. Selvet forstår ikke at det skal omprogrammeres, det skal sandheden i dig opdage, at den skal gør. Dit højere selv er det, der vil få dig til at indse disse ting, så fortvivl ikke. Du har alle værktøjerne. Du skal bare turde være stille og lytte til kærligheden. For den er der hele tiden. Den er der for at blive opdaget af dig, så du kan forstå, at den aldrig var rejst bort. Den var der igennem alle skænderierne, mens du var aller mest nede og livet havde givet dig en ordentlig omgang, og den var der, da du troede at depressionen var nær, og at du var dine følelser. Kærligheden var der hele tiden for dig at opleve og være og mærke. Den er der altid. Du kan jo prøve at mærke efter hvad kvaliteten af det jeg skriver til jer gør ved jer? Giver det mening i dit indre? Forstår du med kroppen hvad kærlighedens essens er? Den er ikke foranderlig - din forståelse for den er. Det vil sige, at de følelser og programmeringer du har omkring kærlighedens væsen er der til at forandre. Følelser og tanker er som et slør hen over kærlighedens væsen - en skulptur og et kunstværk som skal vises frem med al dens skønhed. Vis den frem. Turde være med den selvom du er bange for at den eller du går i stykker. Tænk på hvad kærlighedens væsen har drevet folk til at gøre. Moder Teressa er en god figur. Nelson Mandela var drevet af kærlighed til sit folk. Fordi man er i kærligheden og nuet betyder det ikke, at man er svag. Det er en vesterlandsk programmering, som jeg gerne vil hjælpe med at komme lys og bevidsthed på. Vi skal forstå, at det ikke handler og stærk svag i denne verden. Det er for ensidigt. Eller tosidigt. Verden vi lever i er flersidig hvis vi tør åbne op. Så er du åben for at se ting fra flere sider? Er du åben for at forstå, at dit liv og din forståelse for livet i hverdagen i denne verden kan åbne sig op endnu mere, hvis du tager denne viden, som jeg har givet dig til dig? Jeg håber det, og har kærligheden til dig og din proces i det.
I lyset er kærligheden.
Sara

Ingen kommentarer:

Send en kommentar