Kære alle
Idag vil jeg fortælle jer en historie om Charlotte. Charlotte vidste ikke hvad hun ville med sit liv, og søgte og søgte efter svar på, hvad der kunne give hendes liv fylde og mening. Hun ledte her og hun ledte der. For blot at lede efter noget, som hun når hun fandt det, ikke viste sig at være det, som hun ledte efter i første omgang: lykken. Det lyder som en historie eller et eventyr som I kender. Og det er fordi dette indgår i mange menneskers fabel. For I er som fabeldyr - i fuld evne til at tranformere jer til noget som energimæssigt ringer med den frekvens, som passer til den krop og den livssituation her på jorden, som I er i lige nu.
Til tider vil I huske på at livet er en fabelfortælling. At livet kan transformeres. At virkelighed kan transformeres, men I glemmer også ofte. I glemmer at I er transformationen og det der forhindrer transformationen. Det er det, som er så genialt. Det er lige som de kinesiske film, eller eventyrfilmene hvor man finder nøglen eller den sidste post inden verden kan reddes. Og det er så smukt for det er så sandt. Mest smukt er det fordi mennesket har denne viden i sig selv lige så vel, som de har evnen til at glemme den. Den er der, og så er den der ikke. Som en drøm I kan huske lidt fra. Mennesket er fyldt med så mange aspekter om livet og forståelsen for denne energetiske verden, at det til tider bliver for meget. Det er derfor meditation er så essentiel for jer. Det er der I husker, hvem I er. Det er der, hvor I finder ud af at I har nøglen, men I vil ikke vide af det, for det ville være for let. Livet skal være svært. Der skal ledes, og gøres, og frustrationer og følelser skal føles. Det er det I tror det handler om, men det er det ikke. Det handler om at forstå, at I skal huske hvem I er ved være i det I ikke er. I er livet. Følelser er døde. Blot illusioner. Illusoriske fragmenter I jeres verdensbillede. I tør ikke være i det simple, for så ville I føle, at I mistede jeres eksistensgrundlag - lidelsen. I VIL gerne lide. I VIL gerne forblive i følelserne, som I kan iklæde jer efter godt befindende. Så der ligger en navlestreng her som skal klippes til disse følelser. Vil I mærke hvad kærligheden er, hvem I eller du er, så skal du klippe den navlestreng. Vi er i en tidsalder (som I kalder det, men vi er nærmere set et energetisk vibrationsniveau), hvor menneskeheden er blevet i stand til at omfavne denne viden, som jeg giver jer her. I har vandret om den varme grød længe nok. Nu er det tid til at forstå, at I ikke har brug for at identificere jer med følelserne længere. De kan ikke længere supportere jer, i det I er klar til at omfavne energetisk.
Så hvordan klipper I navlestrengen?
1.) Forstå i jeres hjerner at I skal klippe strengen fordi I ikke kan bruge dem længere ( I har nået den øverste sværhedsgrad og er nu i mål...der skal ikke kæmpes mere - I/du er der).
2.) Navlestrengen til følelserne findes i det simple trick, der hedder således: saml alle krafter til at forstå og sanse den 6. sans som I/du kan fornemme bestemmer, når hjernen er slået fra dvs. du følger din intuition - intuitionen er ven med kærligheden - det er kærlighedens lakaj og de er i en frygtelig fantastisk team sammen i tjenesten om at få jer mennesker til at forstå, at der er noget mere til livet end blot logik og beviser.
3.) Energetisk kan du lave øvelser for dig selv, som vil støtte dig i at klippe strengen til følelserne. Du kan sætte dig og meditere på hvorledes rosen mister sine blade. Se rosen for dig og hvordan rosen mister sine blade, når vinteren kommer, men hvis du ser det for dig, så kommer rosen tilbage igen og blomstrer og mister sine blade igen. Dette er Gud i blomsten. Kærlighed. Uudtømmelig intelligens. Og det der skal til er nogen gange at jorden skal gødes for at rosen kan udleve sin rytme på bedste vis. Sådan er det også med dig. For at du kan leve frit og flyde som en å, så skal du forstå, at du lige som rosen har Gud inde i dig. Gud i dig gør det muligt, at du kan være i kroppen, at cellerne dør og nye bliver skabt, at din krop ældes eller fornyes, at du kan smile og at du kan græde. Alle disse levende processer, som er igang med at få dig til at blomstre, er Gud. Du har processer helt lig rosen. Og er rosen ikke smuk ligegyldig hvad? Rosen blomstrer altid i vores tanker selvom den er uden knopper og blot er en gren eller stilk. Du er også altid i blomst. Det er kærligheden i dig. Hvordan kan du ikke have lyst til at være bevidst om, at du er i blomst? For du har svært ved at tro på det JA. Dog ved du, at du har et svagt minde i dig om at dette er sandt. Hold fast i det minde. Mærk det!!! Mærk det!!!
4.) I skal ikke have for mange punkter, men et sidste punkt til at klippe navlestrengen er at angsten for at klippe den, kan være den største forhindring i sig selv. Det er snedigt fundet på af skaberen, men når du er bevidst om dette, og husker på det så ved du, hvor du skal lægge din energi.
Det er alt for mig for nu.
Hav det bedste i jer fremme så alle kan se det. Husk at du altid er i blomst lige som rosen.
Kærlige brødfødte og angste mennesker, jeg holder jer i min favn og forsikrer jer om at livet er en dejlig dans på roser - det er alt hvad jeres vildeste fantasi kan forestille jer og mere til.
I kærlighed og glæde og vished om at I er parate til at tage denne viden til.
Sara
Idag vil jeg fortælle jer en historie om Charlotte. Charlotte vidste ikke hvad hun ville med sit liv, og søgte og søgte efter svar på, hvad der kunne give hendes liv fylde og mening. Hun ledte her og hun ledte der. For blot at lede efter noget, som hun når hun fandt det, ikke viste sig at være det, som hun ledte efter i første omgang: lykken. Det lyder som en historie eller et eventyr som I kender. Og det er fordi dette indgår i mange menneskers fabel. For I er som fabeldyr - i fuld evne til at tranformere jer til noget som energimæssigt ringer med den frekvens, som passer til den krop og den livssituation her på jorden, som I er i lige nu.
Til tider vil I huske på at livet er en fabelfortælling. At livet kan transformeres. At virkelighed kan transformeres, men I glemmer også ofte. I glemmer at I er transformationen og det der forhindrer transformationen. Det er det, som er så genialt. Det er lige som de kinesiske film, eller eventyrfilmene hvor man finder nøglen eller den sidste post inden verden kan reddes. Og det er så smukt for det er så sandt. Mest smukt er det fordi mennesket har denne viden i sig selv lige så vel, som de har evnen til at glemme den. Den er der, og så er den der ikke. Som en drøm I kan huske lidt fra. Mennesket er fyldt med så mange aspekter om livet og forståelsen for denne energetiske verden, at det til tider bliver for meget. Det er derfor meditation er så essentiel for jer. Det er der I husker, hvem I er. Det er der, hvor I finder ud af at I har nøglen, men I vil ikke vide af det, for det ville være for let. Livet skal være svært. Der skal ledes, og gøres, og frustrationer og følelser skal føles. Det er det I tror det handler om, men det er det ikke. Det handler om at forstå, at I skal huske hvem I er ved være i det I ikke er. I er livet. Følelser er døde. Blot illusioner. Illusoriske fragmenter I jeres verdensbillede. I tør ikke være i det simple, for så ville I føle, at I mistede jeres eksistensgrundlag - lidelsen. I VIL gerne lide. I VIL gerne forblive i følelserne, som I kan iklæde jer efter godt befindende. Så der ligger en navlestreng her som skal klippes til disse følelser. Vil I mærke hvad kærligheden er, hvem I eller du er, så skal du klippe den navlestreng. Vi er i en tidsalder (som I kalder det, men vi er nærmere set et energetisk vibrationsniveau), hvor menneskeheden er blevet i stand til at omfavne denne viden, som jeg giver jer her. I har vandret om den varme grød længe nok. Nu er det tid til at forstå, at I ikke har brug for at identificere jer med følelserne længere. De kan ikke længere supportere jer, i det I er klar til at omfavne energetisk.
Så hvordan klipper I navlestrengen?
1.) Forstå i jeres hjerner at I skal klippe strengen fordi I ikke kan bruge dem længere ( I har nået den øverste sværhedsgrad og er nu i mål...der skal ikke kæmpes mere - I/du er der).
2.) Navlestrengen til følelserne findes i det simple trick, der hedder således: saml alle krafter til at forstå og sanse den 6. sans som I/du kan fornemme bestemmer, når hjernen er slået fra dvs. du følger din intuition - intuitionen er ven med kærligheden - det er kærlighedens lakaj og de er i en frygtelig fantastisk team sammen i tjenesten om at få jer mennesker til at forstå, at der er noget mere til livet end blot logik og beviser.
3.) Energetisk kan du lave øvelser for dig selv, som vil støtte dig i at klippe strengen til følelserne. Du kan sætte dig og meditere på hvorledes rosen mister sine blade. Se rosen for dig og hvordan rosen mister sine blade, når vinteren kommer, men hvis du ser det for dig, så kommer rosen tilbage igen og blomstrer og mister sine blade igen. Dette er Gud i blomsten. Kærlighed. Uudtømmelig intelligens. Og det der skal til er nogen gange at jorden skal gødes for at rosen kan udleve sin rytme på bedste vis. Sådan er det også med dig. For at du kan leve frit og flyde som en å, så skal du forstå, at du lige som rosen har Gud inde i dig. Gud i dig gør det muligt, at du kan være i kroppen, at cellerne dør og nye bliver skabt, at din krop ældes eller fornyes, at du kan smile og at du kan græde. Alle disse levende processer, som er igang med at få dig til at blomstre, er Gud. Du har processer helt lig rosen. Og er rosen ikke smuk ligegyldig hvad? Rosen blomstrer altid i vores tanker selvom den er uden knopper og blot er en gren eller stilk. Du er også altid i blomst. Det er kærligheden i dig. Hvordan kan du ikke have lyst til at være bevidst om, at du er i blomst? For du har svært ved at tro på det JA. Dog ved du, at du har et svagt minde i dig om at dette er sandt. Hold fast i det minde. Mærk det!!! Mærk det!!!
4.) I skal ikke have for mange punkter, men et sidste punkt til at klippe navlestrengen er at angsten for at klippe den, kan være den største forhindring i sig selv. Det er snedigt fundet på af skaberen, men når du er bevidst om dette, og husker på det så ved du, hvor du skal lægge din energi.
Det er alt for mig for nu.
Hav det bedste i jer fremme så alle kan se det. Husk at du altid er i blomst lige som rosen.
Kærlige brødfødte og angste mennesker, jeg holder jer i min favn og forsikrer jer om at livet er en dejlig dans på roser - det er alt hvad jeres vildeste fantasi kan forestille jer og mere til.
I kærlighed og glæde og vished om at I er parate til at tage denne viden til.
Sara
Ingen kommentarer:
Send en kommentar